

RETREATS
Her kan du få et overblik over kommende retreats hos Bevæg&Sans
At tilmelde sig et retreat er en nærende invitation til at trække stikket og skabe plads til mere fordybelse. Det er en invitation til at skabe en stille stund og stoppe og for at mærke hvor du står i dit liv lige nu. En mærken efter der har afsæt i både krop og sind. Mine retreats har forskellige tema, men tager altid udgangspunkt i netop at skabe ro, en nærende ramme og invitere til en refleksion du kan tage med videre.
Yoga retreat på Strandgården ved Helgenæs
Lørdag/søndag d. 13-14 januar 2024
Nytårsudrenselse med yoga, saunagus og fordybelsesworkshop med
fokus på skyggesider. Du vil opleve mere ro i krop og sind med nærende yoga og gennem skyggearbejde kan du frigive drænende energi og opleve at stå stærkere i din egen power. Herfra kan du mærke dine grænser, behov og intentioner tydeligere.
Energien fra nytårets skifte indbyder til transformation og udrenselse af alt det gamle der ikke længere gavner. Det er også en tid, hvor vi kan skabe plads til de nye stier vi ønsker at betræde. Vi renser ud i krop og sind og skaber en grobund af kærlig transformation gennem nærende yogasekvenser, fordybelse i naturen, mulighed for saunagus samt en indre fordybelsesworkshop i skyggearbejde. Efter retreatet vil du modtage en guidet meditation og manual, så du kan fortsætte arbejdet med at transformere og integrere de indsigter og refleksioner der lander.
Retreatet foregår på Strandgaarden, som ligger i den smukke natur ved Helgenæs, omgivet af bølgende bakker, en smuk sø og gå afstand til vandet. Der vil være fuld forplejning med lækker økologisk mad og hyggelige enkeltværelser til overnatning.
Praktisk
Hvornår:
Lørdag d. 13 januar kl. 11.00 til
søndag d. 14 januar kl. 13.00
Hvor: Strandgården
Esby Strandvej 8, 8420 Knebel
Tilmelding: Udfyld kontaktformularen nederst eller skriv på mail ved at trykke på tilmeldingsknappen. Du vil modtage en infomail og bekræfter pladsen ved efterfølgende betaling.
Pris: 2400 kr.
(kan deles i to rater)
Med i prisen får du: Overnatning på hyggeligt enkeltværelse lørdag til søndag, fuld forplejning inklusiv snacks og drikkevarer, 3 yogaklasser, guidede meditationer, gåture i skøn natur workshop i skyggearbejde inklusiv materiale og guidet meditation som lydfil, saunagus. Derudover vil der være en masse dejlige stunder med tid til at lade op.
Retreatets fokuspunkter
❂ Nærende yogasessioner, med fokus på at skabe en balance mellem styrke og afspænding. Vi arbejder med at forløse dybe spændinger og skabe mere indre ro. Yogaen er en kombination af hatha- og yin yoga og er i et niveau hvor alle kan være med.
❂ Sansemeditation i naturen, hvor du vil blive guidet gennem meditative øvelser imens vi går en tur i det flotte område omkring Strandgården.
❂ Workshop i skyggesider, hvilket inviterer til refleksion over hvor du står i dit liv og giver mulighed for at kigge på det du bliver trigget af.
Skyggearbejde handler om at udforske og integrere de skjulte aspekter af dig selv og møde os selv fra et nærende sted.
Det er en enormt selvkærlig gave, at kaste lys på de skyggesider og masker vi bærer rundt på, så vi mere bevidst kan navigere og frigive de tankestrømme der ellers kan blive drænende for vores energi.
Du vil kunne opleve at blive sat fri fra begrænsende overbevisninger der looper rundt i dit ubevidste og kan sætte sig som spændinger i krop og sind. Med indsigt får vi muligheden for at transformere og handle på det vi ønsker.
❂ Saunaoplevelse: Saunaen inviterer til dybere udrenselse samt ro og velvære til både krop og sind. Det giver dig mulighed for at slippe af med spændinger, forbedrer cirkulationen og giver en følelse af dyb afslapning. Hvis du ikke har lyst til sauna er du mere end velkommen til at trække stikket og nyde roen i naturen eller på gården.
❂ Forplejning: Der er lækker og økologisk forplejning begge dage. Ud over frokost, aftensmad og morgenmad, vil der være te, kaffe og frugt gennem hele dagen. Du kommer til at overnatte på hyggelige enkeltværelser. I bygningen er der også et fællesrum med sofaer og plads til at slappe af med en bog eller andet.



PROGRAM
Lørdag
kl. 10.00 - 11.00
• Ankomst til Strandgården
kl. 11.00
• Vi lander sammen:
• Kort præsentation, blid bevægelse og skriveøvelser: vi sætter intentioner for dagen og det nye år
12.00
• Aktiv hatha yoga sekvens: halvanden times yoga og afspænding
kl. 13.30
• Frokost og egentid
kl. 15.00
• Vi mødes i salen
• Fælles sansemeditation i naturen
kl. 16.45
• Vi mødes i salen
• Workshop: skyggearbejde og integration
kl. 19.00
• Aftensmad og egentid
kl. 20.00
• Vi mødes i salen
•Blid yogasekvens med afspænding
Søndag
kl. 7.30
• Te/kaffe og frugt
kl. 8.00
• Aktiv hatha yoga sekvens: halvanden times yoga og afspænding
kl. 9.45
• Morgenmad og egentid
kl. 11.00
• Saunagus (eller tid til at nyde naturen, hvis sauna ikke er for dig)
kl. 12.15-13.00
• Mødes i salen til afslutning

